Danmarks Radio P1 har besøgt Papirmuseet Bikuben, og journalist Claus Berthelsen har til programmet "Stedsans" sammenstykket en lille times program fra papirmuseet med titlen ”Skyer af klude i vand”. Claus Berthelsen følger nysgerrigt efter museets tovholder, Bent Schmidt Nielsen og udfritter ham om papirets hemmeligheder.
Programmet kommer vidt omkring, og lytterne får et godt indtryk af papirets mysterier og papirmuseet som museum for dansk papirfremstilling og produktionssted af det fineste af det fine papir, det håndgjorte papir. Udsendelsen blev sendt første gang den 18. august 2011, og kan findes på Danmarks Radios hjemmeside: