VINGSTED MØLLE

Af Keld Dalsgaard Larsen

I anledning af et maleri………..

De forenede Papirfabrikker (1889-1989) var i årtier en holden koncern. Det kunne også ses på hovedsædet i St. Strandstræde i København, hvor blandt andet malerier af koncernens mange fabrikker hang og bevidnede om egen styrke og storhed. Et af malerierne forestillede Vingsted Mølle malet af……

De forenede Papirfabrikkers blev fra 1950'erne en mindre velkonsolideret koncern, og til sidst droppede man helt hovedkontoret og uddelte opgaver og udsmykning til de enkelte fabrikker. På den måde havnede maleriet af Vingsted Mølle på direktionsgangen på Silkeborg Papirfabrik.

Vingsted Mølle ved Vejle Å havde en 50-årig periode inden for dansk papirindustri. Vingsted Mølle var i perioden 1865-1915 et træsliberi, som producerede råstof til den danske papirindustri. Michael Drewsen købte også en periode træmasse fra Vingsted Mølle. De forenede Papirfabrikker overtog i 1889 træsliberiet, men i takt med, at koncernen mere og mere satsede på importeret cellulose, blev behovet for Vingsted Mølle mindre. Og til sidste solgte DfP Vingsted Mølle i 1915 - og træsliberiet ophørte.

Vingsted Mølle er i dag en del af Vingsted Historiske Værksted og er nærmeste nabo til DGIs store kursuscenter. Vingsted Historiske Værksted havde i forbindelse med et jubilæum lånt det gamle maleri i Silkeborg. Nu er det kommet tilbage til Silkeborg og overdraget Papirmuseet Bikuben, hvor maleriet vil kunne ses sammen med andre fine malerier fra hedengangne papirfabrikker og møller i Danmark.


8.10.2007