PAPIRHISTORIE
Mellem videnskab og lidenskab

Personlig beretning fra IPH's kongres i Stockholm 27.-31. maj 2008
Af Keld Dalsgaard Larsen

IPH'S 29. KONGRES

IPH - den internationale forening af papirhistorikere - holdt kongres i maj 2008 i Stockholm. IPH holder kongres hvert andet år, og denne 29. kongres blev holdt under titlen: The Birth of an Industry - from Forest to Paper during the 19th Century.

IPH udspringer af papirhistorikeres interesse for vandmærke i det gamle håndgjorte papir. Vandmærkeforskningen er en lille specialvidenskabelig gren - eller lidenskab - som også er kendt under navnet filigranlogi. Med årene er IHP's interessefelt blevet papirhistorie i al dens kompleksitet.
IPH's 29. kongres var en forbløffende event med blandt andet følgende ingredienser: videnskab, performence, lidenskab, nydelse og big business. Og internationalt samvær med deltagere fra Sverige, Norge, Finland, Danmark, Tyskland, Rusland, Estland, Letland, Slovenien, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien, England, Canada, USA og Kina. Konferencesproget var engelsk - i alle nationale nuancer. Papirhistorikere er en sammensat gruppe af historikere, naturvidenskabsfolk, arkivfolk, museumsfolk, konservatorer og industrifolk. Alle sammen med en lidenskab for papir og papirhistorie. Fra Silkeborg deltog museumsleder Bent Schmidt Nielsen og museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen.

NPH - den nordiske forening af papirhistorikere - stod for konferencen, og den blev afholdt i forlængelse af Svenska Pappers- och Cellulosaingeniörs (SPCI) 100 års jubilæumskongres. Resultatet var imponerende. Det er umuligt at sammenfatte konferencens mange forelæsninger og drøftelser, men her skal fremhæves nogle enkelte temaer:

DET PAPIRLØSE SAMFUND

Det papirløse samfund hører fortiden til. Ikke fremtiden. Flere forelæsninger gav nogle fine historiske og aktuelle indblik herom. For 200 år siden var verdenen stort set papirløs. Papir var en sag for statsadministration og en forsvindende lille eksklusiv kreds af velhavere. Den jævne dansker havde måske en bibel og en katekismus af papir i hjemmet - og det var så det. Noget egentligt årligt forbrug af papir var der slet ikke tale om før hen imod slutningen af 1800-tallet. Papiret hører til den moderne verden med aviser, bøger, breve, tapeter, papiremballage osv. osv. I 1900-tallet gik det kun en vej: fremad. Og i dag bruges der i gennemsnit på verdensplan 56 kg. pr. år pr. indbygger. Men papirforbruget er meget ujævnt fordelt med USA i toppen med over 300 kg pr. indbygger pr. år, mens tallene for lande som Kina, Indien og Senegal er henholdsvis 45 kg., 7 kg. og 3 kg. Tal der må give papirindustrien masser af tro på fremtiden: Tænk sig når f.eks. Kinas og Indiens nyrige middelklasse for alvor inddrager papiret i deres forbrug. Der er således ingen grund til bekymring - papiret er kommet for at blive. Også i fremtiden.

SKOV OG PAPIR

Papirproduktionen eksploderede i og med industrialiseringen. Frem til 1800 var produktionen kvantitativt begrænset - og råstoffet var hør og bomuld. I løbet af 1800-tallet stiger behovet for papir, og det giver et problem med hensyn til råstoffet: Der er simpelthen ikke nok hør og bomuld. Noget må gøres. Løsningen kommer med det nye råstof: træmasse og træcellulose, som vinder frem i de seneste årtier af 1800-tallet.
På konferencen var der forelæsninger om de svenske skoves betydning for papirindustrien. Og det var et interessant eksempel på historiens kompleksitet. De svenske skove havde frem til ca. 1800 været en forudsætning for en stor svensk jernproduktion, men under den tidlige industrialisering lancerer englænderne den nye tids energikilde: stenkullet. Hermed bliver den svenske trækulsproduktion potentielt gårsdagens energikilde. Og pludselig står Sveriges skove og mangler anvendelsesmuligheder. Noget må gøres. Og det bliver til udviklingen af råstof til papirfremstilling. En fascinerende historie.
Jeg fornemmede på konferencen, at man nok ikke vil stadfæste træmassens indmarch slet så tidligt, som man normalt gør. Det kan også sammenholdes med iagttagelser fra Silkeborg. De forenede Papirfabrikker blev dannet i 1889 og begyndte med at lukke Silkeborg Papirfabrik. Det skabte debat. De forenede Papirfabrikker foreslog så at etablere en træcellulosefabrik i Silkeborg. Men det ønskede bystyret ikke. De forenede Papirfabrikker droppede også hurtigt den ide og genåbnede Silkeborg Papirfabrik i 1894 som koncernens finpapirfabrik. De forenede Papirfabrikker havde i 1889/1890 troet på en dansk træcellulosefabrikation - men allerede et par år efter var den tanke urealistisk på grund af de øvrige nordiske landes kolossale udvikling på dette område i disse år. Konferencen besøgte den svenske skovindustris forskningscenter (STFI-Packforsk), og man fik et levende indtryk af skovindustriens vilje til nyskabelse. Der tales nu ikke så meget om "pulp" (råstof) eller papir - men om fiberproduktion. Til alle mulige formål. Det er big business - svenske eksportindtægter på 180 milliarder svenske kroner. Skovindustrien i Sverige ønsker at lancere sig som en miljø- og klimabevidst industrigren med et enormt potentiale. I Sverige og i EU. Om føje år er papirproduktion nok blot en ud af mange aspekter i fremtidens fiberproduktion.

VANDMÆRKER

Ingen IPH konference uden forelæsninger om vandmærker. Det er foreningens oprindelige emne, og det er fortsat omgæret med megen pietetsfølelse. Mit indtryk er, at vandmærkeforskningens tidligere store forventninger til snarligt gennembrud er blevet afløst af mere afdæmpede ambitioner. Den nye it-teknologi har givet helt nye muligheder for filigranlogien. Muligheden for at præsentere viden om og eksempler på vandmærker på internettet ligger lige for. Med massiv EU-støtte er en række europæiske institutioner gået sammen i projekt Bernstein om præsentation af gamle vandmærker. Tidligere tiders skænderier om den eviggyldigt sande måde at præsentere de gamle vandmærker på er nu afløst af yngre kræfters mere pragmatiske løsningsmodeller ved hjælp af ny teknologi. Mere herom kan læses på hjemmesiden www.bernstein.oeaw.ac.at

ASIATISK PAPIR

IPH's faglige udspring i ældre europæisk håndgjort papir går hånd i hånd med en stærk interesse for asiatisk håndgjort papirfremstilling. På Stockholm-konferencen var der flere vægtige forelæsninger om asiatisk papirfremstilling, blandt andet om mødet mellem japansk og europæisk papir, om tibetansk papir og forskelle mellem gammelt japansk og kinesisk papir. Historisk er Dard Hunter (1883-1966) en hovedfigur i denne interesse. Under konferencen var der præsentation af en lille bogsamling af Dard Hunter, hvor han selv har stået for det hele: indsamling af viden, formuleringen, produktionen af trykpapiret (håndgjort) og selve trykningen. Det er i sandhed eksklusive bøger. Konferencen sluttede af med "A tribute to Dard Hunter" ved Elaine Koretsky. Vi kom her tæt på de asiatiske traditioner - som også i sig selv er et komplekst fænomen i forandring. Filmforevisningen viste således, at papirmagerne i Vietnam og Bangkok er kvinder - hvorimod papirmagerne traditionelt i Europa, Japan og Korea er mænd.
Konferencen kunne således slutte af med visheden om papirhistoriens storhed og omfang.

IPH I FREMTIDEN

IPH's medlemmer har interessen og lidenskaben for papir og papirhistorie som udgangspunkt. Foreningen er imidlertid også under forandring. Gamle temaer toner hen, mens nye vinder frem. Industrisamfundets papirproduktion var i Stockholm mere markant på dagsordenen end normalt. Det er glædeligt, men hermed afdækkes blot endnu et enormt forskningsunivers inden for papirhistorien. Uendeligt og uoverskueligt. Nogle kunne måske tro, at papirhistorie er så speciel, at det må være enkelt at gå til. Det er langt fra tilfældet. Papirhistorie kan igen inddeles i masser af specialer. Overblikket er nærmest umuligt at skaffe sig. IPH gør et ihærdigt forsøg på at samle alle de spredte entusiaster inden for papirhistorien - hvert andet år.
IPH valgte på kongressen ny præsident. Josef Dabrowski (Polen) ønskede at trække sig fra posten efter fire år, og som ny præsident blev Anna-Grethe Rischel (Danmark) valgt. Hermed har IPH fået sin første kvinde og skandinav som præsident.
Kongressen tog med tak imod et tilbud fra den nystiftede franske forening for papirhistorikere om at holde IPH's 30. kongres i Angouleme i Frankrig i 2010.

MERE

Interesserede i konferencens program m.m. henvises til IPHs hjemmeside: www.paperhistory.org. Kongressens mange forelæsninger skulle efter planen foreligge i bogform i løbet af 2008.

TAK

Tak til NPH og de svenske værter for en flot kongres - velplanlagt ned i mindste detalje. Selv vejret var fantastisk.